(I made a new blog with a cooler title - check it out here)
Det skulle ikke undre nogen, der kender mig, at jeg er voldsomt modstander af det binære kønssystem, altså opfattelsen at der kun findes to køn: Kvinde og mand. Da jeg selv har en kønsidentitet der falder uden for de to kasser, er jeg hele mit liv blevet voldsomt undertrykt af dette system og bliver det fortsat til den dag i dag. Mit CPR-nummer og dermed alle mine lovlige dokumenter afspejler ikke min identitet, jeg må ofte benytte omklædningsrum eller offentlige toiletter der ikke er beregnet til mig og i 99 % tilfælde vil fremmede, der møder mig, antage at jeg er noget jeg ikke er, hvilket kan føre til forskelsbehandling. Hvis jeg vælger at se lidt længere end min egen næsetip (det skal man jo også en gang imellem), kan jeg se at dette system også skader resten af samfundet, selv dem, der faktisk har en binær kønsidentitet. Det binære kønssystem siger ikke blot at der kun findes mænd og kvinder, men også at der er bestemte måder at være det ene eller det andet på, og at folk af det ene køn er gode til visse ting og folk af det andet køn gode til andre ting. Har I for eksempel lagt mærke til at der sjældent er skifteborde til små børn på herretoiletter? Eller at kvinder får lavere løn end mænd, der udfører det samme arbejde af samme kvalitet? Så jeg stemmer for at vi udrydder det binære kønssystem, og helst så hurtigt som muligt – tak. Som sagt kan det ikke undre nogen.
Det skulle ikke undre nogen, der kender mig, at jeg er voldsomt modstander af det binære kønssystem, altså opfattelsen at der kun findes to køn: Kvinde og mand. Da jeg selv har en kønsidentitet der falder uden for de to kasser, er jeg hele mit liv blevet voldsomt undertrykt af dette system og bliver det fortsat til den dag i dag. Mit CPR-nummer og dermed alle mine lovlige dokumenter afspejler ikke min identitet, jeg må ofte benytte omklædningsrum eller offentlige toiletter der ikke er beregnet til mig og i 99 % tilfælde vil fremmede, der møder mig, antage at jeg er noget jeg ikke er, hvilket kan føre til forskelsbehandling. Hvis jeg vælger at se lidt længere end min egen næsetip (det skal man jo også en gang imellem), kan jeg se at dette system også skader resten af samfundet, selv dem, der faktisk har en binær kønsidentitet. Det binære kønssystem siger ikke blot at der kun findes mænd og kvinder, men også at der er bestemte måder at være det ene eller det andet på, og at folk af det ene køn er gode til visse ting og folk af det andet køn gode til andre ting. Har I for eksempel lagt mærke til at der sjældent er skifteborde til små børn på herretoiletter? Eller at kvinder får lavere løn end mænd, der udfører det samme arbejde af samme kvalitet? Så jeg stemmer for at vi udrydder det binære kønssystem, og helst så hurtigt som muligt – tak. Som sagt kan det ikke undre nogen.
Til gengæld overraskede jeg mig selv ved pludselig at indse at jeg stod ansigt til ansigt med en anden fjende. En fjende, som jeg selv har været med til at skabe og endda promovere og rose. Dette er en fjende, som jeg så opfindsomt har valgt at kalde det tertiære kønssystem.
Som navnet antyder, er det tertiære kønssystem idéen om, at der er tre køn: Mand, kvinde og andet. I et samfund der opererer under dette system, vil ens CPR-nummer fx ende med et ulige tal hvis man er mand, et lige tal hvis man er kvinde, og 0, X eller lignende hvis man falder under den sidste kategori. Folk ville forhåbentligt have en bedre og mere åben forståelse for, at man altså godt kan ”opføre sig som en kvinde” og være en mand alligevel, og alle skulle naturligvis have den samme løn for det samme arbejde. Det lyder jo rigtig godt – det er sådan en verden jeg kan finde på at gå rundt og fantasere om at jeg lever i. Så hvorfor kalder jeg pludselig dette system en fjende?
Jo, for som navnet ’tertiært kønssystem’ også antyder, minder dette system faktisk rigtig meget om det binære kønssystem, og jeg vil vove at påstå, at de udspringer af én og samme rod.
Bemærk for det første navnene på de tre kønskategorier; mand, kvinde og ”andet”. Vi har altså stadig de to, primære køn, og alt, der ikke passer ind, bliver most sammen under en fælles rest-betegnelse. Vi bliver gjort til ’alle de andre’, til undtagelsen. Problematikken er heller ikke én, jeg sidder og finder på i min egen, selvopfundne verdensorden, for den viser sig ude i virkeligheden. Vores samfund er nemlig – heldigvis – i gang med at arbejde på nogle af dets kønsbinære problemer: For eksempel har man i Australien og Tyskland (m.m.) anerkendt en tredje mulighed. Men her ser vi problemet i sprogbruget, hvor journalisterne bruger vendinger som ”’indetermnate’ gender” og ”non-specific”. Hvis man ikke er mand eller kvinde, er man noget ubestemmeligt tredje.
Virkeligheden ser anderledes ud. Jeg kender mange der identificerer som hverken mænd eller kvinder, og meget få af dem identificerer alligevel som det samme køn. Nogle er kønsløse, nogle føler de ligger mellem mand og kvinde, andre et helt andet sted, nogle har lidt af hvert, andre beskriver det som værende én ting udenpå/i visse situationer/om søndagen og en anden ting indeni/andre gange/om tirsdagen. Personligt kan jeg bedst beskrive min kønsidentitet som at hvis ’pige’ er rødt og ’dreng’ er blåt, så er mit køn orange.
De foregående sætninger har været de sværeste i hele dette essay for mig at skrive, for vores sprog giver mig slet ikke de ord jeg skal bruge for at beskrive denne kønsmangfoldighed. Jeg har kun ordene ”mand” og ”kvinde” og deres afarter til at benævne køn, inklusive dem, der er noget andet. Selv ordene ”androgyn”, ”nonbinær” og ”genderqueer”, som jeg ellers bruger til at beskrive min identitet, har alle en eller anden forbindelse til de to binære køn. De er, henholdsvis, defineret som en blanding, noget andet end de to, og noget ”anderledes”. Og det er et problem, for så er det jo umuligt ikke at gøre os til ”de andre”.
Hvad skal man gøre i stedet? Måske lave et quartiært, quintiært, octonært, n-ært kønssystem? Næppe – det formentligt umuligt at skabe et fuldendt system, der helt omfatter alle mulige kønsidentiteter.
Måske er vores måde at opfatte køn på grundlæggende defekt – altså endnu mere end vi allerede har etableret. Køn er ikke kategorier eller kasser man kan putte folk i, men snarere noget helt unikt for den enkelte person. Måske findes der ikke to ens køn – selv ikke hos dem, der identificerer sig som et af de binære. Jeg nægter nemlig at tro på, at alle kvinder opfatter deres køn ens – som den samme nuance af rød.
Dette ville ikke være ensbetydende med, at man ikke må bruge kategorierne. Det skal ikke være sådan, at én person har eneret på en bestemt kønsidentitet, og jeg skal nok lade være med at blive fornærmet hvis nogen kommer hen til mig og siger ”hey, mit køn er også orange”. Men det ville være fordelagtigt at gøre kategorierne mindre vigtige. Drop det der med, at man skal kunne aflæse folks køn ud fra deres CPR-nummer. Hold op med at have de figursyede skorter af tyndt, gennemsigtigt stof hængende i den ene side af tøjforretningen, og de kedelige, kasseformede T-shirts i den anden. Lad nu bare folk klæde om og tisse hvor de har lyst, uden at være bange for at nogen ser en krop der er anderledes fra deres egen (alle folk med penisser ser altså heller ikke ens ud). Lad folk selv definere deres køn, og tro på det resultat de når frem til – og lad være med at døm dem på baggrund af det.
Kort sagt: Lad os afsystematisere køn.
